Træningstrøjen er det lag, du tager på når t-shirten ikke rækker – på vej til centret, til udendørs træning i køligt vejr og til de dage hvor tøjet også skal kunne bruges bagefter. Her finder du langærmede trøjer, polo shirts og turtlenecks i strækbare materialer med pasform til bevægelse. Fra tynde lag til opvarmning til trøjer, der holder på varmen når farten sættes ned.
De fleste køber en træningstrøje fordi de fryser på vej ud, og opdager så at den er alt for varm efter fem minutters aktivitet. Eller omvendt: at den er behagelig så længe man bevæger sig, og iskold i samme sekund man stopper. Trøjen er det sværeste stykke træningstøj at vælge, netop fordi den skal fungere i to forskellige tilstande – når du arbejder, og når du står stille.
Her får du gennemgangen af typer, materialer og pasform, så du kan vælge efter, hvad trøjen rent faktisk skal kunne.
Det klassiske ekstra lag. En tynd langærmet trøje i teknisk materiale er den mest anvendelige trøje i garderoben: den kan bruges alene i mildt vejr, som inderlag om vinteren og som opvarmningslag inde. Fordelen er, at den dækker underarmene uden at tilføje volumen.
Polotrøjen er kommet ind i træningsgarderoben, fordi strækbare materialer har gjort den lige så bevægelig som en t-shirt. Kraven og knaplukningen gør den pæn nok til kontoret og til middagen bagefter, og det er netop pointen: én trøje der dækker både træning og hverdag. Til hurtig, sveddrivende træning er den ikke førstevalget – kraven ligger tæt om halsen og bliver varm.
Rullekraven lukker af for træk om halsen og er derfor god til udendørs aktivitet i køligt vejr og til dig, der fryser om nakken. Den fungerer som inderlag under en jakke og som selvstændigt lag indendørs. Skal den bruges til hurtig træning, så vælg en tynd model i strækbart materiale – en tyk rullekrave bliver hurtigt for varm.
Det tykkeste lag. Bruges mest til opvarmning, til transport og til at holde varmen mellem sæt i et koldt lokale. Til selve træningen ryger den typisk af efter de første øvelser.
Behageligt mod huden og godt til lav intensitet. Bomuld optager fugt og tørrer langsomt, så den er bedst til trøjer, du tager af inden du for alvor kommer i gang. En blanding med lidt elastan giver stræk og gør trøjen langt mere anvendelig til træning.
Flytter fugten ud til overfladen, hvor den kan fordampe. Det er derfor tekniske trøjer føles tørre, selv når du sveder. De vejer lidt, tørrer hurtigt og fylder ingenting i tasken.
Fleece isolerer godt i forhold til vægten og tørrer hurtigere end bomuld. Den bruges som mellemlag om vinteren – altså over et fugttransporterende inderlag og under en vindtæt yderjakke.
Fem til ti procent elastan er forskellen på en trøje der følger dig, og en der binder. Det mærkes tydeligst i øvelser over hovedet og når du bøjer dig forover.
Grundreglen er tre lag, og at du kun bruger dem du har brug for:
Fejlen de fleste laver er at springe inderlaget over og tage en tyk trøje direkte på huden. Så samler sveden sig i det tykke lag, og du bliver kold når du sætter farten ned. Supplér eventuelt med en halsedisse, som er den billigste måde at regulere varmen på.
En træningstrøje skal sidde tættere end en almindelig sweater, hvis den skal fungere som inderlag – luft mellem stof og hud er dårlig fugttransport. Skal den bruges som yderste lag, må den gerne være rummeligere, så der er plads til et lag under.
Kig særligt på ærmelængden. En træningstrøje må gerne være en anelse længere i ærmet end en hverdagstrøje, så håndleddet ikke bliver blottet, når du strækker armene frem. Og tjek længden bagtil: en trøje der kryber op over lænden, når du bøjer dig forover, er irriterende hver eneste gang.
Mål en trøje, du allerede kan lide, fremfor at stole på bogstavet: bredden fra ærmegab til ærmegab, længden fra skuldersøm til bund, og ærmets længde fra skuldersøm til manchet. Skal trøjen bruges som mellemlag, så læg et par centimeter til i bredden, så der er plads til laget under uden at det strammer.
At vælge for tykt. Er du varm inden du starter, er trøjen for tyk. Du skal fryse en anelse de første minutter.
At bruge bomuld som inderlag om vinteren. Det er den hurtigste vej til at blive kold, når du stopper.
At købe efter udseende alene. En trøje der binder over skuldrene, ender bagerst i skabet, uanset hvor godt den ser ud.
Tyndere end du tror. Tommelfingerreglen er, at du skal fryse let de første fem minutter. Føles trøjen behagelig før du starter, bliver den for varm undervejs.
Ja, hvis den er i et strækbart materiale. Kraven gør den varmere om halsen end en t-shirt, så til hård konditionstræning er den ikke førstevalget. Til styrketræning og til dage hvor tøjet også skal bruges bagefter, fungerer den fint.
Stræk, fugttransport og pasform. En træningstrøje har typisk elastan i stoffet, flade sømme der ikke gnaver, og en pasform der følger kroppen i stedet for at hænge.
Langærmet. Bar hud mod jakkefor er ubehageligt, og du mister muligheden for at tage jakken af uden at fryse.
Fordi sveden sidder i tøjet. Et fugttransporterende inderlag flytter den væk fra huden, så du ikke står med et vådt lag mod kroppen, når varmeproduktionen falder.
Ja, i tynde strækbare modeller. Rullekraven er en fordel udendørs i køligt vejr, hvor den lukker af for træk. Indendørs i et varmt lokale bliver den hurtigt for varm.
En ribstrikket manchet holder ærmet på plads, når du bøjer albuen. En manchet uden rib glider op ad underarmen hver gang du løfter, og så står du og trækker i ærmerne mellem hvert sæt. Nogle tekniske trøjer har tommelfingerhul, hvilket holder ærmet nede og dækker håndryggen udendørs.
Raglanærmer løber i én linje fra hals til ærmegab og giver markant større bevægelsesfrihed over skulderen end en almindelig isat ærme med søm på skulderen. Til alt hvor armene kommer over hovedet, er raglan at foretrække.
Sømme på midten af skulderen eller under armhúlen gnaver, når du bærer rygsæk eller ligger på en bænk. Kig efter trøjer hvor sømmene er flyttet væk fra trykpunkterne.
Flere og flere køber træningstrøjer, fordi de er mere behagelige end almindelige trøjer – ikke fordi de skal træne i dem. Skal trøjen kunne begge dele, er der tre ting at holde øje med. Undgå store logoer og tydelige reflekser, som skriger træningstøj. Vælg mat frem for blank overflade – blanke tekniske stoffer ser tydeligt sportslige ud. Og hold dig til en neutral farve: sort, navy, armégrøn, grå eller sand fungerer til hverdag, mens neonfarver og kontrastpaneler ikke gør.
Til de fleste rækker tre: én tynd teknisk langærmet til træning, én mellemtyk til udendørs brug og transport, og én polo eller turtleneck der også kan bruges uden for træningslokalet. Har du en fjerde, er det typisk en fleece til vinteren. Alt derudover er variation frem for nødvendighed – og det er ofte de trøjer, der bliver liggende i skabet.
Trøjen fungerer sjældent alene. Under den hører et fugttransporterende inderlag – se udvalget af t-shirts, hvor de tekniske modeller er de bedste inderlag. Til underkroppen fungerer shorts til indendørs træning året rundt, mens længere ben hører til udendørs i den kolde halvdel af året. Hele udvalget finder du under træningstøj.
Valget lyder som en detalje, men det ændrer, hvordan trøjen bliver brugt. En trøje med hel lynlås kan reguleres undervejs uden at du skal stoppe, og den kan tages af uden at rive hår og øretelefoner med. En halv lynlås giver noget af den samme ventilation ved halsen, men holder bedre på varmen. En trøje over hovedet er varmest og mest enkel, men er den dårligste til lagdeling, fordi den enten er på eller af.
Skal du kun have én, er halv lynlås den mest anvendelige: den dækker både opvarmning, træning og turen hjem.
