Det er her at du kan finde varer i denne webshop.
En telefon i shortslommen gør tre ting på en løbetur, og ingen af dem er gode. Den slår mod låret ved hvert eneste skridt, den trækker linningen ned, så du hele tiden skal hive op i shortsen, og den er umulig at få fat i, hvis du vil skifte nummer eller se tempoet. Efter fem kilometer har du tænkt på telefonen flere gange, end du har tænkt på løbet.
En løbeholder løser det ved at flytte vægten hen, hvor kroppen ikke mærker den: på overarmen, om håndleddet eller tæt på kroppens tyngdepunkt i et bælte. Alle tre løsninger fungerer, men de løser lidt forskellige behov.
Klassikeren. Telefonen sidder på overarmen i et elastisk bånd med et gennemsigtigt vindue, så skærmen kan betjenes uden at tage telefonen ud. Fordelen er, at du kan se skærmen ved at dreje armen. Ulempen er, at store telefoner fylder en del på armen, og at båndet skal sidde stramt nok til ikke at rotere.
Sidder længere nede og er lettere at se på uden at dreje armen. Passer bedst til mindre telefoner og til dig, der ofte skifter musik eller tjekker tempoet undervejs.
Den mest anvendelige løsning til længere ture. Bæltet ligger om høften tæt på kroppens tyngdepunkt, og vægten mærkes derfor mindst. Der er plads til telefon, nøgler, kort og eventuelt en energibar, og et godt bælte hopper ikke, fordi det ligger tæt og ikke svinger med armene.
Et armbånd skal sidde på den øverste tredjedel af overarmen, ikke midt på. Længere nede roterer det, fordi armen er smallere der, og hvert skridt skubber det lidt mere rundt. Stram til det punkt, hvor det ikke glider, men hvor du stadig kan få en finger ind under båndet.
Et løbebælte skal sidde over høftebenene og ikke om taljen. Om taljen glider det op ved hvert skridt; over høften bliver det, hvor det er. Har bæltet en lomme, så placer den i siden eller på ryggen frem for lige foran, hvor den generer, når du bøjer dig.
Uanset løsning: prøv den på en kort tur, før du tager den med på en lang. Ting, der føles fine efter to minutter, kan føles helt anderledes efter fyrre.
Neopren og elastiske polyesterbånd er de mest brugte materialer. De tåler sved, tørrer hurtigt og bevarer elasticiteten, men salt fra sved nedbryder både velcro og elastik over tid, hvis det ikke skylles væk.
Skyl derfor båndet i koldt vand efter længere ture, og lad det lufttørre. Vask det i hånden med lidt mild sæbe en gang om måneden i træningssæsonen. Undgå tørretumbler og radiator, som ødelægger elastikken hurtigere end brugen gør.
Er der et gennemsigtigt skærmvindue, så tør det af med en blød klud. Sand og støv ridser plastikken, og et matteret vindue gør skærmen svær at se i sollys.
Har du telefonen med, så udnyt den også til sikkerhed. En holder, du kan nå uden at stoppe, gør det lettere at ringe, hvis noget sker. Løber du i mørke, så vælg en model med refleks, og hold lydstyrken nede, så du kan høre trafikken – eller brug sports headsets med gennemsigtighedstilstand.
Tjek både bredde, højde og tykkelse med dit cover på. Målene står på den enkelte vare, og et robust cover kan tage flere millimeter.
Armbånd hvis du ofte kigger på skærmen og løber korte ture. Bælte hvis du løber langt eller skal have mere med end telefonen.
Ikke hvis det sidder over høftebenene og er strammet ordentligt. Sidder det om taljen, glider det op og begynder at hoppe.
Ja, på modeller med touch-venligt vindue. Fingeraftrykslås og ansigtsgenkendelse fungerer derimod sjældent gennem plastik.
Vælg en model med separat rum til nøgler, eller læg nøglen i en lille pose først.
Se cykelholdere, hvis telefonen også skal med på cyklen, og træningstilbehør for resten.
Jo mindre du har med, jo bedre løber du. Alligevel er der fire ting, de fleste ender med at have brug for, og en holder skal kunne rumme dem: telefon, én nøgle, et betalingskort og eventuelt en energibar eller en gel på de lange ture.
Telefonen er den egentlige grund til overhovedet at have en holder. Ud over musik og træningsapp er den din sikkerhed, hvis du forstuver en ankel fem kilometer hjemmefra. Nøglen bliver problemet, hvis den ligger løst sammen med telefonen – den ridser skærmen på få ture. Og kortet er der, fordi en flaske vand undervejs redder mange sommerture.
Alt derudover kan som regel undværes. Hver ekstra ting, du putter i bæltet, øger risikoen for, at det begynder at hoppe, og et bælte, der hopper, bliver ikke brugt næste gang.
Fra oktober til marts foregår en stor del af løbeturene i mørke, og det ændrer, hvad holderen skal kunne. Refleks på selve båndet eller bæltet hjælper, især på armen, hvor bevægelsen gør reflekset mere synligt for en bilist end et stillestående mærke på ryggen.
Regn er den anden faktor. De fleste holdere er stænktætte, men ikke vandtætte, og et skærmvindue slipper vand ind i kanterne på en rigtig våd tur. Skal du ud i silende regn, så læg telefonen i en lille lynlåspose inde i holderen – det koster ingenting og løser problemet helt.
Efter en våd eller svedig tur: tag telefonen ud med det samme, og lad holderen tørre åbent. Fugt, der bliver lukket inde mellem telefon og neopren, er det, der giver lugt og misfarvning.
En løbeholder fungerer bedst som del af en fast pakke, du ikke skal tænke over. Holder, headset og en halsedisse om vinteren ligger sammen ét sted, så der ikke skal ledes, når du endelig har besluttet dig for at komme afsted.
Det lyder som en lille ting, men det er den mest almindelige grund til, at en planlagt løbetur ikke bliver til noget: femten minutter brugt på at finde ting er nok til, at motivationen når at forsvinde.
En løbeholder er billig, men den slides på en måde, man ikke altid opdager. Elastikken mister spænding gradvist, og fordi det sker langsomt, ender mange med at stramme mere og mere uden at tænke over det. Når du skal stramme til det punkt, hvor det spænder om armen, er båndet fyldt op.
Velcro er den anden slidflade. Når kroghalvdelen fyldes med fnug og hår, holder den ikke længere, uanset hvor hårdt du trykker. Den kan renses med en fin kam eller en gammel tandbørste, og det giver som regel båndet et helt år mere.
På bælter er det lynlåsen, der giver op først. Skyl salt af efter svedige ture, og kør lynlåsen op og ned et par gange under skylningen – det er der, saltet sætter sig.
En holder købt til løb ender ofte med at blive brugt til meget andet. Et løbebælte fungerer på vandreture, i forårets havearbejde og som diskret opbevaring på festival og i storbyferie, hvor man gerne vil have telefon og kort tæt på kroppen. Et armbånd bruges af mange på gåture og i træningscentret, hvor telefonen ellers ligger på gulvet ved siden af bænken.
Det er værd at tænke med, når du vælger. En neutral, sort model uden store logoer kan bruges alle de steder, mens en model i skarpe farver med reflekser ser ud som det, den er, og bliver derfor sjældnere taget med uden for træningen.
Vælg armbånd, hvis du løber korte ture og ofte kigger på skærmen. Vælg håndledsholder, hvis din telefon er lille, og du vil kunne se den uden at dreje armen. Og vælg bælte, hvis turene er lange, eller der skal mere med end telefonen. Mål altid telefonen med cover på, skyl sveden af efter brug, og prøv løsningen på en kort tur, før den skal med på en lang.
