Det er her at du kan finde varer i denne webshop.
Der er en bestemt frustration, alle der løfter tungt kender: ryggen kan mere, benene kan mere, men fingrene kan ikke holde fast i stangen. Sættet slutter for tidligt, ikke fordi musklen er færdig, men fordi grebet giver op. Det er præcis det problem, powergrips løser.
Nedenfor gennemgår vi, hvad powergrips er, hvordan de adskiller sig fra straps og handsker, hvornår de giver mening – og hvornår du er bedre tjent med at lade dem ligge.
En powergrip er et stykke læder eller kraftigt syntetisk materiale, der sættes fast om håndleddet og folder sig ind over håndfladen. Når du griber om stangen, lægger materialet sig mellem hånd og stang og bliver kilet fast af dit eget greb. Jo hårdere du holder, jo bedre tager den fat.
Modsat straps skal du ikke vikle noget om stangen først, og du kan slippe øjeblikkeligt. Det gør dem hurtigere at arbejde med mellem sæt og mere sikre i øvelser, hvor du skal kunne give slip – for eksempel når du hænger i en stang.
Bedst til trækøvelser hvor du vil have kraftig grebsstøtte og hurtigt skal kunne slippe. Beskytter samtidig håndfladen.
Giver den absolut stærkeste fastgørelse, fordi de vikles om stangen. Til gengæld tager de tid at sætte på, og du kan ikke slippe hurtigt. Bruges typisk til de allertungeste træk.
Beskytter mod vabler og giver lidt bedre friktion, men øger ikke grebsstyrken nævneværdigt. Nogle oplever at handsken faktisk gør stangen tykkere og dermed sværere at holde fast om.
Fjerner fugt og øger friktionen mellem hud og stang. Billigst af alle løsninger og forbedrer grebet uden at aflaste det – men det er ikke tilladt i alle centre.
De giver derimod ingen mening i presøvelser som bænkpres og skulderpres, hvor hånden alligevel ikke skal holde imod tyngdekraften.
Det korte svar er nej – men det er heller ikke gratis. Bruger du grebsstøtte i hvert eneste sæt, træner du ikke grebet, og så bliver det gradvist det svageste led i alt andet. Den brugbare tilgang er at løfte de lettere sæt uden støtte og gemme powergrips til de tunge sæt, hvor grebet ellers ville sætte grænsen før musklen.
Er dit greb generelt svagt, kan du træne det direkte med dead hangs, farmers walk uden støtte eller en håndtræner – se fysioterapiudstyr.
Det klassiske valg. Læder former sig efter hånden med tiden og giver et fast, forudsigeligt greb. Det holder længe, men skal have lov at tørre mellem brug.
Ofte gummieret eller belagt for ekstra friktion. De griber godt fra dag ét uden tilvænning, tåler sved bedre og er lettere at rengøre. Til gengæld form er de sig ikke lige så meget efter hånden.
Blødt mod huden og behageligt i mange gentagelser, men mindre holdbart under tunge løft.
Sæt remmen om håndleddet, så klappen vender ned mod håndfladen. Læg klappen over stangen, og luk hånden om både stang og materiale. Rul eventuelt hånden en anelse fremad, så materialet kiles fast – det er den bevægelse, der giver det ekstra hold.
Sidder remmen for løst, glider hele konstruktionen. Sidder den for stramt, mister du følelsen i fingrene efter et par sæt. Den skal sidde fast nok til ikke at flytte sig, og løst nok til at du kan få en finger ind under.
De fleste modeller har justerbar rem og passer derfor et bredt spænd af håndleddsstørrelser. Det der varierer mest er klappens længde. En kort klap giver mindre dækning og bruges til tyndere stænger, mens en længere klap giver mere materiale at kile fast – en fordel ved tykke stænger og håndtag.
Powergrips kiles fast mellem hånd og stang og kan slippes øjeblikkeligt. Løftestropper vikles om stangen og giver stærkere fastgørelse, men tager tid at sætte på og kan ikke slippes hurtigt.
Kun hvis du bruger dem hele tiden. Brug dem til de tunge sæt og løft de lettere uden, så træner grebet stadig med.
Ja, og det er en af de bedste anvendelser. Grebet er ofte det, der stopper sættet før ryggen er færdig.
Læder former sig efter hånden og holder længe. Syntetisk griber godt fra start, tåler sved bedre og er lettere at rengøre. Begge dele fungerer – det er et spørgsmål om følelse.
Ja. Materialet ligger mellem hud og stang og fjerner det meste af den friktion, der danner vabler i håndfladen.
De giver ingen fordel i presøvelser, hvor hånden ikke skal holde imod tyngdekraften. Powergrips hører til i trækøvelser.
Begge håndflader vender mod dig. Det er det mest afbalancerede greb og det, der træner grebsstyrken bedst. Det er også det, der giver op først i tunge dødløft.
Én hånd over, én hånd under. Stangen kan ikke rulle ud af hænderne, og du kan derfor holde markant mere. Prisen er en skæv belastning gennem skulder og ryg, og en øget belastning på bicepssenen i den hånd der vender opad. Skift side mellem sæt, hvis du bruger det.
Tommelfingeren lægges om stangen og klemmes fast af de øvrige fingre. Det giver et meget stærkt og symmetrisk greb, men det gør ondt i tommelfingeren, indtil man vænner sig til det. Bruges mest i vægtløftning.
Powergrips løser samme problem som blandet greb og hook grip, men uden den skæve belastning og uden smerten i tommelfingeren. Det er derfor mange bruger dem som standardløsning til deres tungeste træksæt.
De to bliver ofte forvekslet, fordi begge dele sidder om håndleddet. En håndledsbind stabiliserer selve leddet og bruges i presøvelser, hvor håndleddet bøjer bagover under vægten. En powergrip gør ingenting for leddets stabilitet – den hjælper udelukkende fingrene med at holde fast. Har du ondt i håndleddet i bænkpres, er powergrips altså den forkerte løsning.
Grebsstyrke reagerer hurtigt på træning, og det kræver ikke meget:
Grebet bliver typisk mærkbart stærkere på seks til otte uger med den slags arbejde.
Powergrips slides tre steder: på velcroen, i sømmen mellem rem og klap, og på selve klappens overflade. Velcro der ikke længere lukker fast er den hyppigste årsag til udskiftning, og den kommer snigende – pludselig glider remmen op midt i et sæt. Bliver klappens overflade blank og glat, har den mistet friktionen og skal skiftes, uanset hvor hel den ellers ser ud. Med to-tre træninger om ugen holder et ordentligt par typisk et til to år.
Powergrips løser ét problem: at grebet giver op før musklen. Sidder begrænsningen andre steder, er det andet udstyr du skal kigge på. Er det stabiliteten i hoften der mangler i squat og dødløft, er træningselastikker til opvarmning et bedre valg. Er underarmene ømme dagen efter, hjælper en massagebold mod underarmens muskler. Og skal du bygge et komplet hjemmesetup, findes der samlede træningspakker. Se hele udvalget under træningsudstyr.
I næsten alle trækøvelser er grebet det første, der giver op. Ryggen kan mere, benene kan mere, men fingrene kan ikke holde fast i flere gentagelser. Det betyder, at du stopper sættet, før den muskel, du faktisk ville træne, har fået nok – og over tid bliver det en reel bremse på fremgangen i markløft, roning og pull-ups.
Power grips flytter belastningen fra fingrene til håndleddet og underarmen ved at lægge et lag mellem hånd og stang. Resultatet er, at du kan tage de sidste to til fire gentagelser, hvor det træningsmæssigt betyder mest. Brug dem på de tunge sæt, og lad de lette sæt være uden, så grebet også selv bliver trænet.
